Bliv en aktiv del af kystkulturen langs Jammerbugten!
Om Han Herred Havbåde
- Foreningen Han Herred Havbåde blev oprettet i 2007. Den er åben for alle interesserede.
- Der arbejdes med restaurering af gamle, egnstypiske havbåde, der til sammen repræsenterer 1900-tallets bådebygning til brug på de nordvestjyske kystlandingspladser.
- Der bygges nye havbåde til fiskerne i Thorupstrand, ligesom de gamle repareres.
- Der er oprettet et bådelag for hver af følgende fem gamle både, som initiativgruppen har reddet fra ophugning med opbakning fra private, Skibsbevaringsfonden og Nordvestjysk Fjordkulturcenter: Elbo, Jammerbugt, Nordvest, Skarreklit og Anna. De er alle renoveret/nybyggede og kan – bortset fra Skarreklit – ses i Slettestrand, hvor de bliver brugt flittigt af foreningens medlemmer. Skarreklit er hjemmehørende i Lildstrand.
- I 2010 blev bådebyggeriet i Slettestrand taget i brug. Indtil da blev den nedlagte redningsstation anvendt til bådebyggeri. Her er de gamle både restaureret, så de kan komme på havet igen (til fritids- og lystfiskeri, tursejlads, dykning, undervisning mv.).
- Bådebyggeriet yder erhvervsmæssig servicering af fiskerne i Thorupstrand og andre kystlandingspladser (reparation og nybyggeri af havbåde)
- Der er ansat professionelle bådebyggere og tilknyttet bådebyggerlærlinge.
- Bådebyggerne står for uddannelse af lærlinge i bådebyggerfaget.
- Historie- og kulturformidling i form af fx udstillinger, kurser, aktiviteter, skrifter i det nybyggede havbådehus, hvor der er ansat en etnolog.
Nybygning og reparation
Han Herred Havbådes Værft tilbyder nybygning og reparation af klinkbyggede både i alle størrelser. Henvendelse til info@havbaade.dk